EGERN FODER

Beskrivelse

Først og fremmest skal du give egerne de bedste forudsætninger for, at skulle slå sig ned i din have. Det indebærer gran- og fyrretræer, en redekasse og et godt egern foder.

Der er ikke noget så hyggeligt som at sidde i en stille have og nyde naturens vilde dyreliv. Der lever mange egern i Danmark, men de er meget sky og viser sig kun sjældent for mennesker.
Der er et par ting du kan gøre for at lokke de små gnavere tættere på.

Når først egernene har fundet ud af at du har egern foder til dem, vil de blive ved med at komme i din have. Derfor er det, ligesom med fuglene, anbefalesværdigt at fortsætte året rundt.

En ret sikker måde at lokker egern frem i haven er at stille lækkerier frem til dem. Det kan være forskellige nødder, rosiner og andre små kerner.

Egern kan godt finde ud af at spise af foderkasser. Hvis blot kassen har plexiglas i, så egern kan se føden og skal nok komme der op.

Mus er desværre også ret glade for egern foder, så vær opmærksom på at der skal være låg på foderkassen. Det kan et egern godt åbne, men det kan en mus ikke.

Egern spiser ikke brød på sammen måde som for eksempel fugle gør det.

Hvis du ønsker at fodre egern i din have, så vær opmærksom på, at du ikke bare smider føden på jorden, men oppe i højden.

Egernet er en gnaver.

Det har fire store fortænder, to for oven og to for neden. Fortænderne er det man kalder rod-åbne. Det betyder at de vokser hele tiden og at de hele tiden skal slibes ned. Da emaljen på tændernes forside er meget hård, mens tanden på bagsiden er blødere, bliver tænderne slidt skævt, så de bliver skarpe som mejsler. Den slags fortænder kalder man gnaver tænder.

Egernet er kendt og forekommer hyppigt i den danske natur.

Den tilbringer det meste af sin tid i træerne, hvor den holder balancen med sin markante, pjuskede hale.

Egernet foretrækker at bo steder, hvor der er større samlinger eller sammenhængende linjer af træer, dvs. typisk skove og parker, men også i ældre villahaver nær naturområder.

Selvom egernet tager insekter og indimellem fugleæg- og unger, så er den overvejende planteæder. Frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog står øverst på spiselisten, men de kan også tage bl.a. svampe, bær, frugter og blomster.

Egern får hvert år op til to kuld unger, som typisk ligger ti uger i reden. Egernunger må gerne være alene. Hvis reden falder ned eller ungerne af andre årsager havner på jorden, så vil moderen finde dem og bære dem op til en anden rede. Hun vil dog ikke nærme sig ungerne, hvis der er mennesker i nærheden. Derudover skal man huske, at hun kun kan bære en unge ad gangen, og at der derfor godt kan gå lang tid imellem, at hun henter første og sidste unge.

Sjove Fakta

• I modsætning til f.eks. pindsvin går egern ikke i dvale om vinteren. Egern er aktive på milde vinterdage og bruger energi hele vinteren. Derfor er det vigtigt for egern at have forråd.
• Egern gemmer indsamlede nødder og fødeemner i sprækker og huller og kan også grave forråd ned i jorden.
• Mus, kragefugle og snegle kan få glæde af egernets ”glemte” maddepoter, og efterladte frø kan spire og skabe nye stande af træer. Egern og fugles fødedepoter anses for at have stor betydning for spredningen af planter.
• I 2004 blev egernet valgt til Danmarks nationaldyr efter en læserafstemning i en landsdækkende avis.
• Man kan se på en gnavet kogle, om det er et egern, der har haft fat i den. For så er der efterladt    nogle skæl i toppen af koglen.
• Egernet sjældent bor i hule træer? Det er nemlig alt for farligt!! Egernet har altid to indgange – og    udgange – i sin rede. Det skal have en nødudgang, hvis måren skulle komme på besøg.

Ingredienser:

Solsikkefrø, majs, kardium frø, græskarkerner, ærteflager, jordnødder, rapsolie, bananchips, puffet hvede, melorme, hyben.

1,4 kg.